Magnus Kaslov blog

Kun posts om 1700-tallet i denne måned!

Jeg var med til at lave og skrive guidebogen Bag facaden - Ansigter på Frederiksstaden, der lige er udkommet på Informations forlag i forbindelse med Golden Days’ festival “1700-tallet - globalisering, gossip og grådighed”. Historierne er skrevet ultra korte i bogen, så jeg tænkte, at jeg ville bringe en af mine tekster i en lidt længere og mere detaljeret version.

Bargums gård i Frederiksstaden - det nuværende hofmarskallat

Det smukke gule palæ, som vi kender i dag, var til at begynde med hverken gult eller noget palæ - det var den driftige handelsmand Frederik Bargums gård. Det var et af gadens sidst opførte huse og arkitekten Laurits de Thura skrottede helt og holdent de retningslinjer for idealstaden som Eightved havde udfærdiget. Stilmæssigt låner huset fra tidens franske mode - Louis Seize-stil - der var langt mere læsset og dekoreret end de nobelt diskrete rokokobygninger Eigtved havde forestillet sig.

Bygherren, der bestilte huset var heller ikke hvem som helst - en handelsmand af den nye tid havde Frederik Bargum inden sin trediveårsfødselsdag nået at rejse Europa tyndt, drive en hattefabrik og i øvrigt have monopol på importen af tobak til Danmark. Samme år som Bargum begyndte opførelsen af det fornemme hus indgik han i forhandlinger med kongen om at overtage den danske slavehandel, der i de foregående ti år havde været underlagt kronen. Da huset stod færdigt lå der tillige en oktroj - en kongelig erklæring - der gav Det Kongeligt Oktrojerede Danske Guineiske Kompagni, eller i daglig tale Slavehandelssocietete, retten til at overtage handlen med slaver. Bargum fik forhandlet en vældig god aftale i hus. Kongen ville gerne af med en underskudsforretning og Bargums handelssocietet fik udover skattely og en masse andre goder stillet slaveskibe og slaveforterne Christiansborg og Fredensborg Fort i det nuværende Ghana til rådighed.

I 1974 fandt man vraget af et af Bargums slaveskibe ud for Norges kyst. Skibet Fredensborg er det bedst bevarede slaveskib fra den florissante periode. Skibets logbog afslører de grusomme forhold slavehandlen foregik under. På sin sidste - men ellers ganske typiske rejse - havde skibet sejlet den traditionelle trekantsrute: Danmark til Ghana med varer, der omsattes til slaver for så at blive sejlet til de vestindiske øer og solgt. Derefter med sukker fra de danske plantager hjem til kongeriget. Ikke mindre end 265 slaver blev der stuvet ind i skibets lastrum, der kun havde 78 cm til loftet. 24 døde på den 2½ måned lange rejse - det var endda bedre end gennemsnittet.

Bargum kunne imidlertid heller ikke få slavehandlen til at give overskud. Han kunne ikke betale sine kreditorer og rodede sig ud i mere vidtløftige pengetransaktioner. Ved generalforsamlingen i juli 1774 vedtog kompagniet at handle for enorme summer, hvorefter det hele faldt sammen som et korthus og direktøren forsvandt. Ikke ulig en nutidig dansk forretningsmands forsvinden. Bargum var flygtet ud af landet og Slavehandelssocietete måtte flytte ud af de fine lokaler i gården på Amaliegade og afvikle kompagniet fra et lille kontor i en sukkerfabrik. Det sidste, der vides om Bargum er, at han skulle være bosat i Wien i 1782. Hans dødsdag kendes ikke.

I 1810 købte kongehuset Bargums gård, der nu er kendt som Det Gule Palæ og huser hofmarskallatet og er tjenestebolig for Overhofmarskalen.